Underligt

Men alligevel.

Jeg har ikke skrevet her længe. Lysten har ikke været der.
Måske er den kommet tilbage, eller måske er det bare en pludselig indskydelse.
Ihvertfald er der sket en masse siden jeg skrev her sidst.
Først var der jobskifte.
Hvilket var rigtigt fint. Lige indtil en af mine kollegaer viste sit sande ansigt og det blev ulideligt.
Heldigvis var der en god arbejdsleder der godt kunne se fordelen ved at flytte mig så jeg fik nye kollegaer.
Det har også været rigtigt godt og vi har været et godt team.
Indtil nu.
Nu er situationen bare den, at krisen kradser og der skal fyres.
Faktisk har krisen varet et år allerede, men jeg har været den der har stået over hver gang der er blevet fyret.
Jegvar midt i køb af lejlighed, for første gang i mit liv, men vælger at tro at det hele nok skal løse sig. Jeg køber lejlighed.
80 blev fyret i løbet af året og jeg har stadig job trods det at jeg langt fra er den seneste ansatte.
Sidst i november kommer jeg desværre ud for en mindre ulykke i arbejdstiden og bliver sygemeldt.
Det kan man så kalde held i uheld, for tre dage før juleferien modtager jeg min fyreseddel.
Min fyreseddel bliver trukket tilbage samme dag, juleferien starter, med den begrundelse at jeg ikke kan fyres når jeg er sygemeldt med en arbejdsskade.
Fra første sygedag og 6 måneder frem er jeg fredet.

Ikke desto mindre er jeg sønderknust og bliver søvnløs og kan slet ikke se en løsning på problemerne.

Pludselig står jeg her og kan ikke se hvordan jeg skal klare det økonomisk.
Det var et slag jeg slet ikke var forberedt på!!
Panik angst og det der er værre er på vej.

Nu lyder det nok slemt, men det er det også.
Jeg har alle dage haft orden på økonomien og betalt alting til tiden.
Nu bliver det sådan at jeg skal til at vælge fra.
Det lyder nok heller ikke slemt, men det er alt det jeg har arbejdet for gennem tiden som jeg er nød til at vælge fra.
Nul internet. Nul tv. Nul tøj. Nul Make up.
Det absolut billigste indkøb af mad. ( Rugbrød og pasta bliver det, der bliver penge til).

Kort sagt. Kun det allermest nødvendige.

Det bliver kanon hårdt.
Men er det det der skal til for at jeg ikke ender med en tvangauktion eller en kæmpe gæld..... So be It..

Jeg giver mig fandme ikke.

Jeg er en overlever.
Koste hvad det vil!!!